Hæmorider: egenomsorg og hvornår du bør gå til læge

Hæmorider er meget almindelige og tales der sjældent om. Følgen er, at de fleste holder dem ud længe, køber noget i håndkøb og først kommer, når generne er store. Artiklen handler om to ting: hvad du selv kan gøre, og hvornår du bør holde op med at klare det alene.

Hæmorider er ikke en knude

Først en udbredt misforståelse. Inde i endetarmsåbningen findes normalt en krans af puder af blodkar og bindevæv. De bidrager til at holde tæt og forhindrer lækage — det er normal anatomi, som alle har.

Det, vi kalder hæmorider, er disse puder, når de er blodfyldte, hævede og gledet nedad på grund af langvarigt tryk, indtil de giver gener. Målet med behandlingen er derfor ikke at ”fjerne dem”, men at få styr på symptomerne. Derfor har de fleste aldrig brug for operation.

Hvad der forværrer

Fællesnævneren er vedvarende tryk mod endetarmsåbningen:

• Forstoppelse og pressen.
• At sidde for længe på toilettet — særligt almindeligt, efter at telefonen følger med ind. Femten-tyve minutters siddende holder området blodfyldt.
• Langvarigt siddende eller stående arbejde.
• Kronisk diarré.
• Graviditet og fødsel.
• Overvægt og regelmæssige tunge løft.

Hvad du kan gøre

Det lyder hverdagsagtigt, men det er faktisk førstevalgsbehandlingen, og den er underbygget. Gjort ordentligt bliver symptomerne tydeligt bedre hos de fleste.

• Flere fibre og mere væske. Blød og formet, men ikke hård afføring fjerner behovet for at presse. Af alt her er effekten tydeligst.
• Bliv ikke siddende på toilettet. Kommer der intet, så rejs dig og kom igen, når trangen melder sig. Lad telefonen blive udenfor.
• Gå, når du har behov. At holde sig gør afføringen tørrere og hårdere.
• Varme sædebade. Under et udbrud lindrer omkring ti minutter i varmt vand generne og afspænder musklen.
• Rens skånsomt bagefter. Skyl med vand eller dup med en fugtig serviet i stedet for at gnide hårdt.
• Vær moderat aktiv, og undgå at sidde længe ad gangen.

Om salver og stikpiller

Salver og stikpiller, købt eller ordineret, lindrer symptomerne, men behandler generne snarere end årsagen. Kortvarig brug er rimelig; at være afhængig af dem længe betyder, at det er tid til at blive undersøgt. Især præparater med binyrebarkhormon er ikke beregnet til langvarig brug.

Hvornår operation er nødvendig

Hovedreglen: lette gener behandles konservativt; operation overvejes, når fremfaldet er udtalt, gentagne blødninger påvirker hverdagen, eller konservativ behandling ikke har hjulpet. Lægen vurderer både hæmoridernes grad, og hvor meget de generer dig. At have hæmorider betyder ikke, at man skal opereres.

Der findes også ambulante indgreb, der ligger mellem konservativ behandling og almindelig kirurgi, og som passer til nogle patienter. Spørg i ambulatoriet, hvilke muligheder der gælder for dig.

Ved besøget er en rektaleksploration nødvendig, med anoskopi eller koloskopi hvis det er relevant. Det går hurtigere, end de fleste forestiller sig, og er mindre pinligt, end man frygter — det er vores hverdag. At lægge forlegenheden til side er det mest effektive, du kan gøre for dig selv.